Kongekampen er et årligt tilbagevendende event for alle de studerende på de mange videregående uddannelser i Esbjerg, og formålet med Kongekampen er at skabe en dag, hvor de studerende kan hygge sig på tværs af studier og uddannelsesinstitutioner omkring spillet Dodgeball eller på dansk høvdingebold.
I 2017 kunne Kongekampen fejre 5 års jubilæum, hvor 45 hold deltog i turneringen på Flexfodboldbanerne.
De mange hold havde god opbakning fra de knap 1000 mennesker på pladsen, mens knap 1200 mennesker deltog i det store afterparty i Blue Water Dokken.
Dette jubilæum blev fejret med DJ-duoen TooManyLeftHands der blev hentet ind fra Ibiza, for at give et eksklusivt show for de mange gæster.