Gør dig klar til årets vildeste aften, når Rybners inviterer alle nuværende elever og afgangselever fra 2026 til et brag af en fest fyldt med musik, feststemning og fællesskab!
Uanset om du går på STX, HHX, HTX, EUD, EUX eller Handelsskolen, er du inviteret. Også elever på alle hovedforløb er selvfølgelig velkomne.
På scenen kan du opleve:
Anton Westerlin Cizzo TBA
Saml dine venner, find festhumøret frem, og vær med til en uforglemmelig aften, hvor vi fylder Grådybet med god musik, højt humør og masser af energi!
Nye elever efter sommerferien
Starter du på Rybners efter sommerferien, kan du købe billet efter studiestart. Dit kursistnummer forventes at være aktivt i systemet i starten af september.
Afgangselever 2026
Har du afsluttet eller afslutter du din uddannelse i 2026, er du også velkommen til GIGAFESTEN! Benyt blot dit tidligere kursistnummer ved billetkøb.
Tidspunkt: Dørene er åbne fra kl. 19.00–20.00. Festen slutter kl. 00.00.
Billet: Alle elever skal medbringe deres billet enten printet eller klar på mobilen (med høj lysstyrke).
Betaling: Der kan kun betales med MobilePay i baren.
Drikkevarer: Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer. Medbragte drikkevarer vil blive konfiskeret ved indgangen.
Begrænset antal pladser Der er et begrænset antal billetter til salg, og de sælges efter først-til-mølle-princippet. Vent derfor ikke for længe med at sikre dig din billet.
Billetbetingelser Købte billetter refunderes ikke. Når en billet er købt, er købet bindende, og det er ikke muligt at få refunderet billetprisen ved afbud, sygdom eller andre forhold. Billetter kan heller ikke ombyttes til andre arrangementer.
Databehandling Vi gør dig opmærksom på, at hvis du på tidspunktet for arrangementet ikke længere er elev på Rybners, vil dit kursistnummer og dine initialer blive opbevaret i Studiebilletten.dk frem til arrangementets afholdelse. Dette sker alene med henblik på at kunne verificere din billet ved indgangen til GIGA-festen.
Vi glæder os til at se jer til en aften fyldt med musik, fællesskab og feststemning – GIGA 2026 bliver større end nogensinde før!